Tag med på trøffelweekend i sæsonen (november til og med februar)


Vi arrangerer gerne en trøffelweekend som beskrevet her -  det kræver minmum 8 og max. 12 personer. Priseksempel er fra 2017 og kan variere en smule.

Inkluderet i prisen 3.900 kr. er:
3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Le Bouquet de Seguret  (nr. 1 af ca. 700 B&B's i Vaucluse jf. Tripadvisor) + 3 x morgenmad +  alle måltider som beskrevet nedenfor (inklusive vine) + deltagelse i trøffeljagt + vin- og chokoladesmagning

Udsigt over Seguret

En rejse til vores yndlingsområde i Provence

Tæt på Mont Ventoux - midt i de ypperste vinmarker i Côte du Rhône ligger Seguret. I denne perle af en landsby (naturligvis med på listen Les plus beaux villages de france) har hollandske Ingrid og Jos skabt en perle i perlen, Le Bouquet de Seguret. Det er et par år siden, vi mødte Ingrid og Jos, og siden har vi arbejdet på at få et samarbejde op at stå. Efter flere besøg og megen skriven frem og tilbage, har vi fundet et koncept, som vi tror, rigtig mange danskere (og måske andre skandinaver) vil finde interessant.

Når vi har fundet sammen med Ingrid og Jos, er det fordi de har samme indstilling som os: det skal være unikt, det skal være høj kvalitet, det skal være sjovt, og det handler om at nyde livet. I denne weekend (husk, at I kan forlænge opholdet både før og efter weekenden) er der garanti for, at livsnydelsen er i højsædet.

At vi ikke er de eneste, der synes godt om Le Bouquet, kan I forvisse jer om på deres hjemmeside, www.lebouquetdeseguret.com. Her er der en masse rosende ord på Tripadvisor fra deres kunder. Så mange, at Le Bouquet p.t. (september 2016) er nr. 1 af mere end 700 B&B's i hele Vaucluse. 

Trøffelweekenden handler naturligvis om trøfler, men den handler også om så meget andet. Den handler også om mad og vin, og den handler om at være sammen om unikke oplevelser - og så handler den om at nyde livet, at hygge sig, grine og ha' det sjovt. Og dét kan vi garantere, at Ingrid og Jos er garanter for.

Trøffeljagt ved Carpentras

Trøfler - skovens sorte guld

I forskellige områder i verden finder man disse undseelige små knoldlignende svampe, som er blevet en delikat og dyr spise. Der er to betydningsfulde markeder for trøfler i Vaucluse, og vi tager til det største af dem, i Richerenches, hvor der hver lørdag formiddag sælges ca. 700 kg trøfler, og da kiloprisen ligger på omkring 1.000 euro, er det ikke svært at regne sig frem til, at lørdagens omsætning ligger på ca. 700.000 euro - eller i runde tal godt og vel 5 mio danske kroner. Dét er altså en slags penge!

Lørdag den 21. januar vil vi deltage i "showet". Vi er med på markedet, oplever den særlige atmosfære og stemning, der er, når så mange penge bytter ejermænd. Vi skal også spise riiigtig god mad, og vi skal ud at jagte vore egne trøfler. 

Når vi kommer hjem fra en dag med masser af frisk luft og aktivitet, skal der slappes af. Vi håber på godt vejr - i 2016 var der i januar ofte omkring 20 grader om dagen. Så måske afslapning i en havestol? Men der èr januar, så naturligvis risikerer vi også at støde ind i noget, der minder om vinter - men sne er altså ret usædvanligt på de kanter.

Lørdag aften skal vi så til det igen: lækker mad, frembragt af Jos, som er  Chef de Cuisine på Le Bouquet.

Søndag er der "fri leg" frem til kl. 15.00, hvor vi går i køkkenet og under Jos' ledelse og styring fremtryller aftenens fire retters menu. Vi slutter herlighederne af med en vin- og chokoladesmagning.

L'art de vivre - c'est la vie!

Opholdet på Le Bouquet starter fredag eftermiddag og slutter mandag formiddag efter morgenmad og pakning af bilen. Pris: 3.900 kr. pr. person.
I prisen er inkluderet dette program:

  • Tre overnatninger på skønne Le Bouquet i smukke Seguret midt i vinmarkerne 
  • Lækkert morgenbord alle dage
  • Minimum 8, maksimalt 12 deltagere
  • Fredag aften: ankomst og Plat du Jour med en apero og lidt vin til (vi er i Côte du Rhône, og alle vine er naturligvis derfra)
  • Lørdag: besøg på trøffelmarked om formiddagen 
  • Lørdag: lækker frokost - med trøfler, naturellement
  • Lørdag eftermiddag: vi deltager i en ”cavage”, dvs. vi følger en trøffelhund på arbejde
  • Lørdag aften: Table d’hôtes (4 retter) på Le Bouquet – aussi avec les truffes
  • Cooking Class søndag eftermiddag og aften fra kl. 15.00
  • Vin- og chokolade smagning, del 1 fredag aften, del 2 søndag aften

Billedkavalkade fra Trøffelweekend januar 2017:

Læs mere om Le Bouquet her

Fakta om turen

Opholdet på Le Bouquet koster 3.600 kr. pr. person. Indtjekning i Seguret fredag eftermiddag. Efter morgenmaden mandag er programmet slut.

Inkluderet i prisen er:
3 overnatninger i delt dobbeltværelse - 3 x morgenmad -  alle måltider beskrevet til venstre (inklusiv vine) - deltagelse i trøffeljagt samt vin- og chokoladesmagning

Man kan købe ekstra overnatninger til en fordelagtig pris, og C’est la Vie rådgiver naturligvis om bl.a. transport (fx fly til Lyon, Nice eller Marseille) samt leje af bil

Eksempel på en forlænget weekend (priserne er pr. prs.):
Fly Kbh. – Lyon med Easyjet torsdag aften kl. 20.25 (ca. kr. 500,-)

Hotel i Lyon torsdag aften (ca. kr. 300,-)
Fredag morgen/formiddag sydpå (225 km) i lejet bil, 2 prs. i bil (ca. kr. 500,-)

Indtjekning Le Bouquet fredag eftermiddag, program som beskrevet (kr. 3.900,-)
Tilkøb af ekstra overnatning mandag til tirsdag i Lyon (ca. kr. 300,-)
Lækker 3-retters middag på Michelin-anbefalet restaurant (ca. 300 kr. - excl. drikkevarer)
Afgang fraLyon tirsdag eftermiddag, ankomst Kbh. tirsdag aften ca. kl. 20.00.

Ca. pris for hele turen (eksempler fra 1. februar 2017) pr. person kr. 5.800 kr.

Le cavage

Le cavage betyder "trøffeljagt", oprindeligt noget med at "grave ud". Igen stammer dette fra ordet "cavadou", som på fransk betegner det redskab, der gør det muligt at grave trøflerne fri af jorden.

Jagten på trøfler, det "sorte guld", er traditionelt blevet betroet lugtesansen hos en række dyr: geder, får, grise og senere hunde. Sidsnævnte er mere medgørlige og lettere at transportere og dermed de mest velegnede til opgaven.

Alle hunderacer kan bruges til formålet, men det kræver, at hunden får den absolut nødvendige træning.

Den traditionelle metode består i, at man har et kuld af hvalpe, som man præger helt fra fødslen med duften af trøffel ved at børste deres moders patter med trøffelsaft, og senere tilsættes systematisk trøffelsaft til deres foder. Hunden forbinder herefter lugten af trøffel med sit foderindtag, og den vil være tilbøjelig til systematisk at søge efter den lugt.

Marked i Richerenches - hver lørdag fra november til marts

Vi er med hunden ude at snuse os frem til det sorte guld

Omsætning op til svimlende ca. 5 mio. DKK hver lørdag

En weekend med sublim mad - naturligvis med masser af trøfler