Lidt om baggrunden - og om hvad du kan finde hos os


Udgangspunktet
Udgangspunktet for C'est la Vie ProvenceRejser er en stor kærlighed til rejselandet Frankrig. Her er skønt alle steder, og vi har lyst til at stikke af sted hele tiden. Kom an Frankrig, nous sommes prêts!

Vi har set mange hjørner af landet, og vi har lyst til at se endnu mere. Men vi må også erkende, at vi har tabt den største del af vore frankofile hjerter til Provence. Varmen, maden, vinen, lavendel- markerne, farverne, stemningen og alt det andet, som gør denne del af Europa til noget specielt i vore øjne. Juvelen i kronen.

I disse tider, hvor det er blevet temmelig billigt at flyve, lader mange bilen stå derhjemme. Hvis man er to, der rejser sammen, og man er hurtigt ude efter flybilletter, kan det næsten ikke betale sig andet end at flyve. Stå op i Danmark tidligt om morgenen og indtag frokosten på Place Garibaldi eller Place Rossetti. Bliver det bedre?

At rejse sammen som par er meget anderledes end dengang børnene var med. Behovene har ændret sig, man har ikke længere lyst til at ligge i en halvdårlig og smal seng i et lille kammer med risiko for at blive vækket af naboens skrigende børn. Den tjans har vi taget, nu er vi videre. 

Nu vil vi bo godt. Derfor anbefaler vi varmt overnatninger i en af vore lejligheder i Nice eller på vore udvalgte Chambres d'hôtes. Udvalgt på grund af kvaliteten, stemningen, værterne, beliggenheden m.v. Du får ganske enkelt meget mere for pengene her end på et hotel i tilsvarende prisniveau.

Hvis I er mange, der rejser sammen, har vi mange muligheder for at indkvartere jer. Først og fremmest naturligvis i det store byhus i Cotignac, som er en unik måde at bo sammen på.

Men også overnatning på vore Chambres d'hôtes kan anbefales til grupper. Vi kan sætte rejser sammen på denne måde for grupper op til 14 personer.

C'est la Vie ProvenceRejser

C'est la Vie ProvenceRejser har en ambition om at skabe skønne oplevelser i Provence. Hos C'est la Vie sætter vi pris på livet og de oplevelser, vi kan gribe ud efter. Vi garanterer, at vi vil gøre alt for, at den rejse, I køber gennem os, bliver så god en oplevelse, at I kommer igen. Vores mål er også, at de rejser, vi tilbyder, ligger i et rimeligt prisleje. Vi har ikke valgt de billigste løsninger - men vi har heller ikke valgt de dyreste. Vi har valgt dem, hvor der er Value for Money.

På vores hjemmeside kan du orientere dig om en masse af det, vi har oplevet. Vi har rejst meget i Frankrig, og vi synes, vi har set meget - men naturligvis bliver det kun til en brøkdel af alt det, som landet byder på. Det betyder, at udvalget af rejsemål og temaer er subjektivt valgt. Var vi i 2011 drejet til højre i stedet for til venstre, så var der ting på disse sider, der havde set anderledes ud. Men det er netop det, der skal adskille vores produkt fra andres. Nogle steder vil læseren sikkert tænke: ja, det ved vi da godt, det kan vi læse om i enhver guide. Derfor fortæller vi meget overordnet om de ting, man kan læse meget mere om i de store guider, og i stedet prøver vi at gå lidt i dybden med det, vi tænker kan være en anderledes inspiration for læserne.

Hvem er vore kunder?
Som nævnt er vi meget glade for Frankrig og især Sydfrankrig, og derfor har vi besluttet at forsøge at skabe rammerne for endnu flere besøg i dette fantastiske område - for os selv og for andre, som har det som os. Vi vil gerne dele de oplevelser, som ligger foran os, med andre, nok primært andre, som er i en stuation, der minder om vores:

C'est dåbsattesten er ikke helt ny og børnene er flyttet hjemmefra
En god rejse bidrager til at forøge vores livskvalitet, og vi rejser så ofte som muligt

Skoleferier er ikke nødvendigvis noget, vi behøver forholde os til
Turistfælder, dårlige oplevelser, sure værter, halvlumre værelser, bløde senge og tvivlsomme måltider, det gider vi ikke mere

Lidt luksus er ikke af vejen, og vi ønsker at bo godt på vore ferier
At spise godt og nyde vinens glæder er en del af det at rejse

Vi rejser ofte som par, men har indimellem lyst til lidt selskab
Inspiration og andres oplevelser læser vi gerne om

En gang imellem er vi af sted med venner i større eller mindre grupper på 6-14 personer

Vi tror, at mange af de kunder, som vil bruge os, i forvejen har et eller andet forhold til Frankrig. Mange har måske været af sted, mens børnene var små, eller i det mindste blot mens børnene var med på ferie. Man har måske boet på campingspladser, i mobilhomes eller lignende. En fin ferieform, men naturligvis skræddersyet til familier med børn.

Hvad tilbyder C'est la Vie?
C'est la Vie tilbyder en række forskellige produkter, fx:

Udlejning af lejligheder  i Nice
Store huse med plads til minimum 10 personer til fejring af den runde fødselsdag e.l.
Ophold på dejlige Bed & Breakfast (Chambres d'Hôtes)
Grupperejser 
"Specialbyggede" temarejser for grupper på 6-14 prs.
Ophold på tidligere vinslot i Chateauneuf du Pape
En dansk inspirationsguide til det skønne Provence
Links til andre spændende inspirationskilder for den frankofile

Hvorfor bruge os?

Man kan selv finde alt på internettet. Udover at bruge en masse tid - måske at fægte lidt i blinde - er der også den risiko, at virkeligheden ikke altid helt er som på billederne.

Når man skal plan- lægge sin næste rejse, ønsker man at gøre det så godt som muligt. Udvalget er stort, og det kan hurtigt blive lidt uoverskueligt. Der er i dag kæmpestore søgemaskiner, hvor man hurtigt kan finde frem til et stort udvalg af lejligheder, huse, chambres d'hôtes osv., men der er ikke meget personlighed over det.

Hvis du går gennem et lille selskab som vores, er der garanti for, at du bliver fulgt hele vejen. Hos os bliver du en personlighed, og vi bliver en vigtig brik i dine bestræbelser på at skabe den helt fantastiske ferie, som du gerne vil skabe for dig og dine.

Der er også links til mange andre brugbare "frankofile" sider, i såvel Danmark som Frankrig. Der er heldigvis mange, der deler passionen med os - og man kan finde inspiration til denne passion hos mange andre end C'est la Vie.

Til gengæld tilbyder vi ikke en hjemmeside fyldt med bannerreklamer. Du finder heller ikke links til dubiøse og useriøse samarbejdspartnere - for dem gider vi ikke beskæftige os med. Vi bruger gerne tid på folk, som har noget på hjerte, og som har et hjerte, der oprigtigt banker for Frankrig og Provence. Vi er et lille foretagende, og vi har skabt C'est la Vie, fordi vi selv har noget på hjerte.

Vi tilbyder heller ikke at forsøge at omvende dem, der har fået Frankrig galt i halsen. Der er stadig dem, som påstår, at franskmænd er arrogante og uvenlige. Vi må konstatere, at efter et efterhånden langt livs rejser i det franske hjørne af verden, er det så langt fra vores billede, men hvis man mener sådan, skal vi ikke bruge tid på at omvende nogen. Der er uvenlige mennesker overalt, og naturligvis har vi også i Frankrig mødt mennesker, der ikke var lige fremkommelige. Men sådan er det alle steder - har vi ikke også alle mødt sådan en på de hjemlige breddegrader?

Vi samarbejder med personer og firmaer, vi har fundet gennem vore mange rejser og grundig research. Det er lokale folk, der brænder for at skabe gode oplevelser for gæsterne - helt i C'est la Vie ånden. Hvis I lejer et hus, en lejlighed eller et Chambres d'hôtes gennem os, garanterer vi for, at I bliver taget af på allerbedste vis.