De mindre byer


PACA er fyldt med spændende landsbyer af forskellig størrelse, karakter og indhold. Her forsøger vi at skærpe appetitten til at besøge nogle af de mere interessante. Dem, vi foreløbig har fået plads til, er: Vence, St. Paul, Tourettes sur Loup, Frejus, Draguignan, Lorgues, Cotignac, Salon-de-Provence, St. Remy de Provence, Les Baux de Provence og Isle sur Sorgue. Men der er flere undervejs.

Vence, St. Paul de Vence og Tourrettes sur Loup

Den lille efterhånden temmelig berømte by, Vence, lidt nord for Nice har mange kvaliteter. Men det er vel primært for to ting, den er "blevet til noget". Hvis det ikke var for den lille middelalderby, og hvis det ikke var, fordi Matisse i sine sidste år valgte Matisse kapellet som sit livs afslutningsværk. Det tog fire år, før han som 82-årig i 1951, stærk svækket af sygdom, kunne afslutte arbejdet med La Chapelle du Rosaire. Han har skabt arkitekturen, valgt materialerne og derefter udsmykket det renoverede kapel lavet til de dominikanske nonner. Intet mindre end et mesterværk i al sin enkelhed. Smukt, imponerende og stemningsfyldt på én gang. En hyldest til kristendommen og det provencalske lys. Følg de små skilte til Chapelle du Rosaire fra Vence centrum, kør ad D 2210, Avenue Henri Matisse.

Middelalderbyen ligger som en by i byen. Som mange andre af slagsen enormt fascinerende, fantastisk hyggelig og fyldt med butikker. Men som andre steder også flere og flere rene turistbutikker. Dog  er der en del gallerier i den gamle by. Og det koster ikke noget at kigge.

Mange danskere har slået sig ned i Vence. Vi kender selv et par stykker, der har lejligheder i byen - og det er forståeligt, for det er en hyggelig by med en rigtig god beliggenhed. Tæt på vandet, tæt på Nice, tæt på lufthavnen. Det betyder også, at man tit hører dansk talt i byen, så pas på med at udtale sig ufordelagtigt om noget her!

Tæt på Vence ligger et par steder, der også er værd at besøge. Det er nabobyen St. Paul de Vence med det berømte kunstmuseum Fondation Maeght, som Knud Jensen har fået en del inspiration fra, da han opbyggede Louisiana. Museet har været under ombygning i et par år, men blev genåbnet i 2012. Vi har desværre ikke været forbi efter genåbningen, men det er garanteret blevet godt!

En anden by eller landsby på de kanter, der er værd at besøge, er Tourrettes sur Loup. Vi har nævnt byen i andre sammenhænge her på sitet, på grund af det desværre nu lukkede Auberge de Tourrettes. Men udover Aubergen er det faktisk en hyggelig by ("violetbyen") med et lille torv, Place de la Libêration, som alt liv i byen drejer rundt om. Der er andre gode spisesteder i byen - tag bl.a. ikke fejl af et lille billigt udseende sted bagerst på det centrale torv. En ikke just elegant blå markise med ordene Snack - Boissons - Glacer byder velkommen. Men hvis man er til et hurtigt og billigt måltid, kan man sagtens sætte sig, for maden er god, Monsieur står i køkkenet og Madame serverer - og taler. Snakken går konstant, for det er et af de steder, de lokale kommer. 

Frejus

Frejus er mere eller mindre vokset sammen med St. Raphael. Vi har kun opholdt os i byen i en enkelt dag, men fandt byen meget hyggelig og imødekommende. Dejlige små butikker, heriblandt et par interessante gallerier. Vi købte en original akvarel, malet af Jean- Pierre Beroard, som selv står i butikken, når han ikke er ude at opsøge nye motiver. Husk, at også på et lille galleri kan der pruttes om prisen!

Vi fandt flere spisesteder, som virkede interessante, men flere af dem var også godt fyldt op. Vi forsøgte af et par gange at få et bord på et lille Fromagerie, hvor det var tydeligt, at en del lokale holdt til. Men det lykkedes aldrig. I stedet fik vi et bord på en af cafeerne på byens lille torv - det var en ganske fortrinlig omelet, de serverede der.

En restaurant, vi kan anbefale, er Farigoulette på Rue Grisolle. En indfølt introduktion til det provencalske køkken fås ikke bedre end i den meget lille restaurant Farigoulette. Det er kone og mand, der klarer ærterne her. Christounette hersker og kræser i det lille køkken, mens Jannot serverer og kredser om gæsterne i restauranten, der prydes af provencalske relikvier og fotografier af egnens store helte og personligheder.
Eksemplet på en af disse små stolte restauranter, hvor Christounette og Jannot hver dag starter på markedet, hvor det absolut bedste råvareudbud sætter dagsordenen på menukortet. Alle retter og samtlige ingredienser er provencalske og udsøgt tilberedte hele vejen igennem. Petit farcis provencal (farserede grønsager med fire forskellige slags kød) burde være obligatorisk for enhver; det samme gælder Calamares a la Provençale ligesom lam fra Sisteron. Det er på sin plads at fortælle, at priserne er yderst rimelige. Det gør jo ikke noget.

Farigoulette ligger ved Porte Dorée parkeringspladsen i Frejus mellem de to store parkeringspladser.

Draguignan og Lorgues

De bliver nævnt her under samme overskrift, fordi de ligger tæt på hinanden. Draguignan er  hovedbyen i det centrale Var, og man lander naturligt i byen, når man er på de kanter. Sandt at sige synes vi ikke, byen er specielt spændende. Men det er heller ikke lykkedes os at komme på en onsdag eller en lørdag, hvor det store centrale torv danner rammen om et stort marked.

Dog fandt vi det, man kan kalde den 7. vinhimmel. Den ligger i Rue Frederique Mireur nr. 12 og hedder L’amphitryon, en lille butik, der er spækket med områdets allerbedste vine, likører, hjemmelavede pastiser, tapenade, anchoiade, nougat og honning.
Det kræver virkelig balancekunst at træde indenfor og bevæge sig rundt i denne vinhule, for der er simpelthen flasker overalt – uanset hvordan man vender og drejer sig. Og da der ikke er megen plads, skal man være lidt forsigtig.

Følg smøgen fra Place du Marche og du er på vej op i den 7. vinhimmel. Iøvrigt byder L’amphitryon også på de lækreste Gigondas’er (hvilket vi rigtig god kan lide) og champagner.

Et andet sted at anbefale, når vi er tæt på Draguignan: når du kommer fra D557 (Flayosc), lige før du kommer ind i byen, kig efter Les 3 Collines ved rundkørslen Rond-Point de Michelage. Her kan du købe deres udvalg af vine, rød, hvid og rosé. Vi kan meget anbefale roséerne - de er fremragende.

Lorgues er en by, mange danskere besøger. Den ligger midt i et område af Var, hvor der er utrolig megen smuk natur omkring. Selve byen er måske mest "berømt" for sit store marked om tirsdagen. Det er et af områdets største, og det fylder stort set hele byen. Om sommeren er der også marked fredag.

Og så er der jo en enkelt ting, Lorgues er mere berømt for, selv om dette sted befinder sig lidt syd for byen. Kør et par kilometer ad Route des Arcs. Det er restaurant Chez Bruno, der ligger der, inde på højre side et par kilometer ude af landevejen. Vi kan afsløre, at man skal være vild med trøfler for at vælge at bruge en lille formue på at spise hos Bruno. Det er der mange, der gør, og da vi sidst var på de kanter, landede der en helikopter på pladsen foran restauranten. Mon ikke den lige fløj nogle gæster ind fra en af de kæmpestore yachts i havnen i St. Tropez?

I selve Lorgues er der mange restauranter og andre spisesteder. Nogle er gode, andre rammer ikke helt balancen mellem pris og kvalitet. Dog fandt vi sidst vi var i byen (2015) et lille bitte sted, lige i nærheden af kirkepladsen. Det hedder Chez Isabelle, og er et en-mands-firma, altså med en kvinde, Isabelle, ved roret. Hun serverer de skønneste salater og tapasagtige småretter i sin lille hyggelige have. Et besøg der kan vi varmt anbefale. Men der er kamp om pladserne - der kan sidde knap 20 personer ved bordene. 

Som nævnt var vi der sidst i 2015, så der kan være kommet nye restauranter til, og andre kan være lukkede. Men der er muligheder nok.

Når vi nu er i området, er vi nødt til at nævne Grand Hotel Bain. Traditionelt og charmerende hotel i Comps sur Artuby, som ligger lidt i "no-where". Oppe i udkanten af nationalparken Gorges du Verdon, 20 km nord for Bargemon. Vi har boet der et par nætter. Hotellet er fint, men man skal ikke tage dertil for værelsernes skyld. De er ikke noget særligt. Dét er til gengæld maden. 100 % autentisk provencalsk mad gennem ni generationer - og til priser, der er til at betale. Menukortet varierer fra dag til dag, og der er flere egnsretter på kortet, som tager udgangspunkt i områdets traditioner og råvarer.

Bargemon skal også nævnes. Hyggelig lille middelalderlandsby nord for Draguignan. Det er en lille by, små smalle gader og så det sædvanlige samlingspunkt i byen: torvet. Det er her, man finder livet, centreret omkring torvets caféer og restauranter. I Bargemon og omegn bor der en del danskere, så chancen for at høre modersmålet, når man sætter sig i en af torvets stole, er stor.

Cotignac

Cotignac er en af de landsbyer, vi vender tilbage til, hver eneste gang vi er i nærheden. Den ligger i området vest for Lorgues og syd for Gorges de Verdon, og den udgør sammen med andre småbyer som Entrecasteaux, Villecroze og Tourtour et meget smukt og interessant område.

Selve byen er meget hyggelig, det er en lille by, men der er selv uden for sæsonen rent faktisk lidt liv i den. Den er hyggelig, masser af restauranter, caféer og barer langs hovedgaden, som hver tirsdag året rundt indtages af et stort marked. Men det er også en by med lidt mere end det. Der sælges en del kunst i byen, den er kendt for forholdsvis mange gallerier og kunstbutikker. 

Vi har som sagt været i byen mange gange, og vi har derfor også lidt erfaring med spisesteder. Der er et stort udbud, masser af steder, hvor man kan få serveret en fair og ordentlig salat eller en menu - vores bedste måltid har vi fået på La Terrasse på Rue St. Jean, lige omme bag ved hovedgaden.

Cotignac er vel mest kendt for sine klipper, som byen er bygget op ad og ind i. Man kan gå op i klipperne nede i enden af byen bag Le Mairie. Man kan komme op ad en bred sti til det gamle hospice de la Charité. Der fra fører en smal kurvet sti ind i klippen, hvor der naturligvis er opsat rækværk, så ingen falder ned. Her oppefra har man udsigt over byen.

6 km uden for byen ved landsbyen Sillans-la-Cascade finder man et 42 m højt og smukt vandfald.

Salon de Provence

Salon de Provence  blev vi først rigtig opmærksomme på, da vi så den franske film Brøndgraverens Datter (La Fille du Puisatier). Indtil da havde vi ofte valgt byen fra, når vi var på de kanter, for vi er jo faldet for St. Remy, så det var nemt at beslutte, at det var der, vi måtte hen. Men nu har vi været i Salon flere gange, bl.a. besøgte vi byen på C'est la Vie's grupperejse i 2014, og vi kan roligt anbefale et par dages ophold i en skøn by. Byen er hyggelig og overskuelig, mange gode butikker (tre par sko på under en halv time, det er da meget godt gået) og flere gode restauranter. Vi har  spist to-tre gange på byens centrale torv med Fontaine Moussue, som I kan se på billedet. Faktisk i hvert fald to gode spiseoplevelser, den ene på Aux deux Gros, den anden på Le café des Arts.

Vi har boet på Grande Hotel de la Poste, 10 skridt fra pladsen. Udmærket hotel, rimelig pris og fin service. Søde og hjælpsomme værter, hun er fra Holland og taler fint engelsk.

Profeten Nostradamus blev født i St. Remy, men han boede de sidste år af sit liv i Salon, og hans hus der er lavet om til et museum for hans virke.  

St. Remy de Provence

St. Remy de Provence er en rigtig dejlig by, som bestemt er et besøg værd. God størrelse, der bor omkring 8.000 mennesker i byen, så det er en rigtig by med masser af liv, butikker og restauranter. Byen ligger i det vestligste Provence, ca. 20 km syd for Avignon i hjertet af bjergkæden Alpillerne. Perfekt opholdssted, hvis man har planer om at besøge byer som Avignon, Arles og Isle sur Sorgue. At den ydermere også har noget historie at byde på, gør den ikke dårligere. Byen består af en gammel historisk bydel med en slags ringgade rundt om hele byen.

Hvis vi starter med historien. Der er tre ting, byen er kendt for:

Profeten Nostradamus blev født i St. Remy i 1503.

Vincent van Gogh boede her i et par år i den forstand, at han i tiden op til sin død i 1890 var indlagt på det psykiatriske center på klosteret Saint-Paul de Mausole.

Glanum, en rimeligt velbevaret by bygget i det sjette århundrede før Kristus. Ligger ca. 1 km syd for byen og er et relativt spændende historisk monument.

Ja, så er der faktisk lige en enkelt lille ting mere, som har kastet glans over St. Remy. Prinsesse Caroline af Monaco og hendes børn boede i Saint-Rémy-de-Provence en række år efter hendes anden mand, Stefano Casiraghi, var død. Når man som prinsesse af Monaco vælger at slå sig ned i en by, må der være noget ved den!

Vi er faldet for byen, fordi den har denne gamle bykerne, fyldt med butikker og gode spisesteder i de små gader. Man fornemmer tydeligt den lidt internationale og turistede atmosfære, men man er heller ikke i tvivl om, at man er i en fransk by. Alt det, vi elsker ved de franske byer, er der. De snævre gader i den gamle historiske bydel, gode små specialbutikker og gallerier, den lokale boulangerie, hvor man køber sin baguette, den lille cafe, som er samlingsstedet for mange af de lokale, stemningen, farverne, lugtene - og naturligvis det ugentlige marked (tirsdag) suppleret med et mindre marked om lørdagen, hvor der kun sælges fødevarer.  Byen er rigtig god til at tiltrække festivaler, udstillinger og andre arrangementer, som gør, at der altid er liv i byen.

Som sagt, der er masser af spisesteder - der er også et par gode af slagsen, som vi vil fremhæve her. Lad os starte med at anbefale et pizzeria. Vi kender det jo godt - i løbet af en ferie kan man sagtens få lyst til en pizza. Og hvis man ikke er til de der billige og kedelige tykbundede pizzaer, der svømmer i fedtstof, men derimod gerne vil betale lidt ekstra for et godt eksemplar, kan vi anbefale La Cantina, som ligger på 18 Boulevard Victor Hugo. Her betaler du mellem 15 og 20 euro for en pizza - til gengæld er både pizza og service i top.

En anden restaurant vi roligt kan anbefale, er en restaurant inde i midten af den gamle by. Den hedder L'Olivade i Rue du Chateau, og er et hyggeligt sted, hvor man sidder ude i en gårdhave omkring et oliventræ. Traditionelt provencalsk køkken, menuer til mellem 20 og 35 euro - vi havde en rigtig god oplevelse der.      

Men den bedste restaurantoplevelse, vi har haft i St. Remy, og måske en af de bedste i Provence nogensinde, var i sommeren 2017, hvor vi gik rundt og ledte efter et sted at spise den sidste middag på vores sommerferie. Vi stoppede uden for denne lille restaurant med nogle få borde på fortovet. Vi så hvad der var på tallerknerne - og heldigvis var der entsidste ledigt bord. Navnet på restauranten er Le Marilyn. Den ligger på 13, Boulevard Marceau. Den er bedømt meget højt på f.eks. Tripadvisor - og vi kan give dem vores allerbedste anbefaling, da maden var storslået.

Les Baux de Provence

Les Baux ligger som naboebyen St. Remy de Provence i Les Alpilles, et lidt specielt bjergområde. Vi er i det vestligste Provence og landskabet er præget af de takkede, hvide klipper, der dækker et areal på ca. 50.000 hektar. Bjergkæden er ca. 25 km lang, 10 km bred og højeste punkt ligger små 400 meter over havet. Området har status som en naturpark, og det har fået sit navn efter Alperne, idet forklaringen er, at Alpillerne er en miniatureudgave af Alperne.

Selve byen er lille - og man kan ikke køre i bil ind i den. Bilerne parkeres udenfor, og så går man de sidste hundrede meter ind til byen, som er en gammel middelalderlandsby, der daterer sig tilbage til det 10. århundrede. Der er mange spændede historiske steder at besøge, specielt Le Château des Baux  og middelalderkirken L'Eglise Saint Vincent. Naturligvis er der også et par muséer, som medvirker til at fortælle den spændende historie.

Men også udsigten fra byen - som ligger på toppen i den del af Alpillerne - er værd at gå efter. Man kan se til Arles og La Camargue, en enestående visuel rejse.

En enestående oplevelse

En masse at kigge på for de historieinteresserede - men det er nu også noget andet, der år efter år trækker os til Les Baux. Det er de fantastiske Carrières de Lumières (tidligere Cathédrale d'Images) som er et helt ekstraordinært flot multimedie show i store grotter lige uden for byen. Forestillingen er ny hvert år, den starter i marts og kører året ud. I 2014 var vi nødt til at se den hele to gange, her var Klimt et Vienne (incl. Hundertwasser), der var på programmet.  En unik oplevelse, her får man virkelig noget for sanserne. I 2015 hedder programmet Michelangelo, Leonardo da Vinci, Raphael - Les Geants de la Renaissance. Se nærmere på deres hjemmeside www.carrieres-lumieres.com

Isle sur Sorgue

Kendt som Frankrigs Venedig. En meget hyggelig by, som er præget af dens nærhed til kanalerne, der fører floden La Sorgue gennem byen.

Som dokumenteret på billedet her, er der et spændende liv omkring Sorgue. Denne and skilte sig i den grad ud fra mængden - aldrig har vi set så mange flotte farver samlet på et medlem af andefamilien.

Vi er ikke specielt fugleinteresserede, så vi måtte hjem og undersøge, hvad det dog var for en størrelse. Det viser sig at være en Mandarinand, som oprindeligt er en fugl fra Østasien. Når den optræder på vore europæiske breddegrader, er der tale om fugle, som er brudt ud af fangenskab. Således spottes der med mellemrum også ganske kortvarigt denne type på danske breddegrader.

Men ellers er byen præget af de mange restauranter, der har slået sig op eller ned ved vandet, og det er som nyankommen helt naturligt at slå sig ned på en af dem. Der er naturligvis tale om restauranter, der i den grad lever af turister (hvilke der er mange af i byen), og ikke alle holder et ordentligt kvalitetsniveau. Men alene placeringen og stemningen kan gøre, at man alligevel vælger en af disse. Hvis man vil sidde med udsigt til vandet, så kan vi anbefale et fornuftigt lille sted, restauranten Les Terasses, nede i den ene ende af rækken af restauranter. Skøn udsigt til vandet (da vi sad der, var der oven i købet "optræden" af en flok teenagere, som sprang i vandet fra en af byens broer - men det var godt nok også varmt), og maden var ganske udmærket.

Et andet café eller restauranttip er Café de France på Place de la Liberté. Typisk fransk café placeret på byens centrale torv - væk fra vandet, men inkluderet al den charme og stemning, sådan en café bringer med sig overalt i Frankrig.

Isle sur Sorgue er meget kendt og turistet - og det er ikke mindst på grund af byens antikmarked (som samtidig også er et mere traditionelt marked). Hver søndag strømmer folk til regionens absolut største marked af slagsen - det kan være rigtig svært at finde en P-plads, men kom tidligt og få en rigtig god oplevelse med. Af samme årsag skal man huske, at man ikke skal lægge sin rute gennem Isle sur Sorgue på en søndag formiddag. Det kom vi til en gang - det tog et stykke tid at komme igennem.

Hvis man er antikinteresseret, skal man ikke fortvivle, hvis ikke man kan komme til byen på en søndag. Der er masser af butikker, som handler med antikviteter og andet i samme boldgade - de ligger på rad og række på et af byens hovedstrøg.