Radassiere


Beliggenheden

Vi har det på mange af de Chambres d'hôtes, vi har udvalgt - udsigten!

På Radassiere bor vi lidt oppe ad sidevejen, og når vi sidder på terrassen åbner sig en fantastisk udsigt. Da vi boede her, udbrød vores nabo under morgenmaden: c'est un paradis.  Vi kan under alle omstændigheder konstatere: her er godt nok smukt. Her er frodigt og lidt vildt, og så er vi geografisk placeret lige uden for en af de smukkeste og dejligste landsbyer i Var, nemlig Cotignac. Godt 1½ km uden for byen, som vi omtaler flere steder, bl.a. i vores guide.

Sådan bor I

Der er to huse. Maison Haute et Maison Basse. I øverste hus ligger privaten, der er et enkelt B&B værelse, og så er det her, gæsterne spiser morgenmad, og hvor man iøvrigt ellers samles.

I Maison Basse ligger de øvrige fire værelser. Tre af dem med en mezzanin, hvilket giver plads til en tredje gæst. Alle værelser er store og rummelige og alle med tilhørende badeværelse. Alle værelser har også en lille privat terrasse, men der er også en lidt større fælles terrasse med udsigt ud over landskabet.

 

Omgivelserne

Vi befinder os tæt på Cotignac. Men i området ligger også en del andre spændende landsbyer. Lad os nævne Tourtour som den mest spændende nabo. Det er en landsby, som i den grad bjergtager en. Klassificeret som en af "les plus beaux villages de France", bliver den også kaldt "village dans le ciel" - landsbyen i himlen. Sandt er det - udsigten fra byen er magnifique.

Men vi er også tæt på Lac St. Croix. Den kunstigt anlagte sø er et oplagt udflugtsmål, som nås på tre kvarters kørsel..

Stemningen

Den er god! og det er den ikke mindst takket være et meget venligt og imødekommende værtspar, Maryse og Richard.

De er meget diskrete - men også meget interesserede i at hjælpe, hvis der er brug for det. Deres engelsk er ok, så der er absolut ingen forståelsesproblemer.

Det er tydeligt, at Radassiere er et sted, gæster vender tilbage til. Da vi boede hos dem, var der flere andre gæster, som nærmest blev betraget som en del af familien. Det giver en hyggelig og lidt familiær stemning, som garanteret for alvor folder sig ud til aftens Tables d'hôtes. Vi nåede det ikke, men vores nabo roste det højt.

Maden

Morgenmaden serveres på terrassen i Maison Haute, og den består af meget traditionelle ingredienser som kaffe/the, juice, brød, croissant, frisk frugt, hjemmelavede marmelader, honning og frisklagte æg.

Som nævnt har vi ikke nået at spise aftensmaden på Radassiere - men efter sigende skulle det være godt. Både Maryse og Richard står i køkkenet og tilbereder en dejlig menu, som koster 30 Euro, alt inkluderet. Der skal dog bestillinger fra minimum 8 personer.

Pool og udearealer

Grunden er kæmpestor, og man kan vel kalde det en naturgrund. Poolen er et naturligt tilholdssted om sommeren, men ellers er der mange steder på grunden, hvor man kan finde sig til rette i en liggestol under et træ og nyde den flotte udsigt.

På grunden er der masser af oliventræer, så mange, at der faktisk er en produktion af olivenolie. Smag - og køb evt. lidt kvalitetsolie med hjem.

 

 

Priser for ophold på Chambres d'hôtes Radassiere i Cotignac.
Priserne gælder for én overnatning for det nævnte antal personer, inklusive morgenmad.
Alle priser i Euro

Værelse Ved 1 overnatning Ved minimum 2 overnatninger
Alle værelser 2 prs. 90 85
Ekstra person (mulig i 3 rum) 30 30

Her er lidt flere stemningsbilleder - klik på et billede og I får et billedgalleri frem

Praktiske oplysninger

Der er aircondition på værelserne. Der er WIFI over det meste af området.  

På Radassiere kommer mange stamgæster, som ofte booker meget tidligt. Det tilrådes derfor at booke overnatninger i rigtig god tid - især juli og august måed er hurtigt udsolgt, her skal man være virkelig tidligt ud for at have en chance.

Hvorfor bestille gennem C'est la Vie?

Ring eller skriv til os - og vi gør vores bedste for at hjælpe jer til et ophold, I ikke vil fortryde.

Når du booker hos os, er prisen den samme, som hvis du bookede direkte hos Radassiere - fordelen for dig (udover at vi taler dansk) er, at vi på grund af vores samarbejde ind imellem har mulighed for at "trylle" lidt. Og hvis der ikke er plads, kender vi områderne så godt, at vi oftest kan anbefale noget andet.