C'est la Vie: en romantisk tur i 2cv


Ankomst på en fredag, opholdet slutter som udgangspunkt mandag efter morgenmad

Vinsmagning Vin, Chateauneuf du Pape

Inkluderet i prisen 3.500 kr. er:
3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Le Bouquet de Seguret  (nr. 1 af 707 B&B's i Vaucluse jf. Tripadvisor) + 3 x morgenmad + picnic kurv + 3 gange aftensmad (inklusive vine "i rimelige mængder") + vin & chokoladesmagning + 4 timers køretur i 2cv (2 prs. pr. bil)

Udsigt over Seguret

En sublim og anderledes weekendoplevelse

Tæt på Mont Ventoux - midt i de ypperste vinmarker i Côte du Rhône ligger Seguret. I denne perle af en landsby (naturligvis med på listen Les plus beaux villages de france) har hollandske Ingrid og Jos skabt en perle i perlen, Le Bouquet de Seguret. Det er et par år siden, vi mødte Ingrid og Jos, og siden har vi arbejdet på at få et samarbejde op at stå. Efter flere besøg og megen skriven frem og tilbage, har vi fundet et koncept, som vi tror, rigtig mange danskere (og måske andre skandinaver) vil finde interessant.

Når vi har fundet sammen med Ingrid og Jos, er det fordi de har samme indstilling som os: det skal være unikt, det skal være høj kvalitet, det skal være sjovt, og det handler om at nyde livet. I disse tre dage (husk, at I kan forlænge opholdet både før og efter opholdet) er der garanti for, at livsnydelsen er i højsædet.

Le Bouquet har høj klasse - for dem, der måtte tvivle. kan vi indskyde, at de p.t. er bedste B&B i Vaucluse, nr. 1 af i alt 707 steder (september 2016).

Seguret ligger i et fantastisk smukt område, så bare det at køre rundt i området er en oplevelse - at gør det i en  2cv er noget helt særligt.

Men denne weekend er ikke kun for bilentusiaster - den er også for dig, som elsker loppemarkeder og antikviteter. Vi befinder os i et område af Frankrig, hvor mulighederne for at få lysten styret er helt enorm.

Isle-sur-Sorgue er kendt som en af Frankrigs absolutte hovedbyer for antikviteter. Nogle påstår, at den er den tredje største by i Europa for antikviteter. Derfor skal vi naturligvis besøge denne skønne by, og vi kommer også forbi et kæmpe loppemarked med mange hundrede udstillere.

L'art de vivre - c'est la vie!

Trøffeljagt ved Carpentras

Antique & Romantique

Er dette en skør idé? - tja, måske, men så alligevel ikke. Vi kalder turen for Antique & Romatique, og romantisk bliver det, når du og din elskede stryger gennem de smukke landskaber i denne fantastiske bil. Vi ved, at der er mange 2cv entusiaster derude, og vi ved, at denne weekend kan blive nøjagtig lige så interessant, oplevelsesrig og hyggelig, som når temaet er et af vore andre.

Programmet ser nogenlunde således ud:
Ankomst fredag eftermiddag til indtjekning. Vi hilser på hinanden over et glas eller to, og Jos har forberedt en Plat du Jour til os.
Lørdag morgen et solidt morgenmåltid, for vi har en "hård" dag for os. Om formiddagen besøger vi Isle-sur-Sorgue og alle dens fantastiske antikvitetsforretninger. Kl. 13.30 slutter første del af programmet, og vi iler straks videre til det næste. Vi mødes nemlig med Ingrid og Jos lige uden for byen. De venter os med godt spækkede picnic kurve - og en flåde af "grimme ællinger", måske bedre kendt som 2cv´er. Der er planlagt en unik fire-timers rute for os, hvor vi spiser vores medbragte frokost, og hvor vi nyder de pragtfulde landskaber og de skønne landsbyer. Om aftenen skal vi spise os igennem en dejlig menu på Le Bouquet - det bliver helt sikkert ikke i denne weekend, at vi taber os.
Søndag tager vi efter morgenmaden på loppemarked - hvilket er afhængigt af den pågældende weekend. Vi vælger det bedste på det givne tidspunkt. Om eftermiddagen mødes vi og går i køkkenet sammen. Vi forbereder en "Provence Gourmandise" - sammen fremtryller vi de mest fantastiske snacks og retter fra det provencalske køkken. Og vi skal naturligvis ikke glemme, at vi lige afslutter med en vin- og chokoladesmagning.
Mandag slutter programmet efter morgenmad - med mindre I vælger at forlænge opholdet. Det her er en ferie, det er svært at tage hjem fra.

 
 

Weekenden Antique et Romantique:

Turen gennemføres, hvis minimum 8 personer tilmelder sig. P.t. er der mulighed for at booke sig ind på nedenstående weekender:  
Februar: 17.-20. og 24.-27.
Marts: 3.-6., 10.-13. og 17.-20.

Temarejser 2017
I 2017 forventer vi at gennemføre en række temarejser. Som du kan læse her på siden, arrangerer vi en trøffelweekend i januar, og i oktober kort efter vinhøsten arrangerer vi en mad- og vinrejse til Côte du Rhône. Et ophold på 5 dage med fokus på de fantastiske vinområder lige uden for døren: Vacqueyras, Rasteau, Gigondas, Châteauneuf du Pape.

Derudover har vi fået en - synes vi selv - fantastisk idé, som du også kan læse om her under temarejser: en weekend for 2cv entusiaster og antikvitetsinteresserede

Fakta om turen

Opholdet på Le Bouquet koster 3.500 kr. pr. person. Indtjekning i Seguret sker fredag aften. Efter morgenmaden mandag er programmet slut.

Inkluderet i prisen er:
3 overnatninger i delt dobbeltværelse - 3 x morgenmad - picnic kurv - 3 gange aftensmad - vin & chokoladesmagning - 4 timers køretur i 2cv (2 prs. pr. bil)

Man kan købe ekstra overnatninger til en fordelagtig pris, og C’est la Vie rådgiver naturligvis om bl.a. transport (fx fly til Lyon, Nice eller Marseille) samt leje af bil

Eksempel på en tur på fem dage (priser er pr. prs.):
Fly Kbh. – Lyon med Easyjet torsdag aften kl. 20.25 (ca. kr. 500,-)

Hotel i Lyon torsdag aften (ca. kr. 500,-)
Fredag morgen/formiddag sydpå (225 km) i lejet bil, 2 prs. i bil (ca. kr. 600,-)

Indtjekning Le Bouquet fredag eftermiddag, program som beskrevet (kr. 3.500,-)
Tilkøb af ekstra overnatning mandag til tirsdag (ca. kr. 300,-)
Afgang mod Lyon tirsdag morgen/formiddag, ankomst Kbh. lørdag aften ca. kl. 20.00.

Ca. pris for hele turen (eksempler fra 1. august 2016) pr. person kr. 5.400 kr.